Brystløft pris: hvad koster operationen, og hvad er inkluderet?

Et brystløft kan blive relevant, når brysterne har ændret form over tid. For de fleste er det en kombination af graviditeter, amning, vægttab og den naturlige aldring, der gør, at brysterne hænger og har mistet noget af deres fasthed. Uanset baggrunden er prisen ofte en central del af beslutningen. Her får du et overblik over, hvad et brystløft koster hos Amalieklinikken, og hvad der har betydning for det endelige beløb.

Prisen dækker hele forløbet

Vi arbejder med en enkel økonomisk model. Den pris, vi oplyser for en operation, er den samlede pris, du ender med at betale. 

Prisen er gennemsigtig og inkluderer alt det, der er nødvendigt for et trygt og sammenhængende forløb. Princippet er det samme på tværs af alle vores operationer. Hos os er alt inkluderet, intet med småt. Vi har set mange eksempler på, at patienter får ekstraregninger senere i forløbet, og det er noget, vi bevidst gør anderledes. Du skal kunne træffe din beslutning på et gennemskueligt grundlag.

Det betyder blandt andet, at følgende er inkluderet:

• Patientforsikring

• Støtte-bh

• Alle efterkontroller hos både sygeplejerske og speciallæge

• Overnatning

• Amaliegarantien

Du ved med andre ord præcis, hvad du betaler for – og kan fokusere på dit forløb med ro i maven.



Brystløft eller brystløft med implantat?

Et rent brystløft kaldes i fagsproget mastopexi. Her fjernes overskydende hud, og brystvævet og brystvorten flyttes op til en ny, højere position. Det er oftest den rigtige løsning, hvis du først og fremmest ønsker fastere bryster og ikke har behov for mere volumen.

Nogle har brug for både et løft og mere fylde, typisk fordi de har mistet volumen efter vægttab, graviditeter eller amning. Her kan et brystløft kombineret med implantater være en mulighed. Kombinationen har en højere pris end et rent brystløft, fordi der både udføres et løft og isættes implantater. Vi anvender udelukkende Mentor implantater.

I andre tilfælde er løsningen et brystløft kombineret med fedtinjektion, hvor dit eget fedt overføres fra et andet område af kroppen. Det kan være relevant, hvis du kun mangler en mindre volumen og ønsker et naturligt resultat/vil undgå implantater.

Hvad der passer til din krop, vurderes ved forundersøgelsen. Plastikkirurgen kigger på hudens kvalitet, symmetrien, brystvortens placering og dine ønsker. På den baggrund lægger I planen sammen.

Hvad påvirker prisen?

Prisen varierer fra person til person, fordi behandlingen tilpasses individuelt. Omfanget af løftet har betydning. Der er forskel på, om der skal fjernes en begrænset mængde hud, eller om der er tale om en mere omfattende korrektion, der kræver en mere avanceret teknik (udvidet stort brystløft eller brystreduktion). Kombineres løftet med implantat eller fedtinjektion, lægges det oveni prisen. Valget af implantattype, altså om du får Cohesive I, II eller III, har også betydning.

Operationen og forløbet

Et brystløft foregår i fuld bedøvelse og tager typisk mellem to og tre timer. Afhængigt af hvor omfattende løftet er, anvender plastikkirurgen forskellige teknikker. Ved mindre løft kan det begrænses til et ar omkring brystvorten. Ved middelstore løft bliver arret ført lodret ned mod brystfolden. Ved større løft suppleres der med et vandret ar i selve folden, et såkaldt ankerformet ar. Hvilken teknik der er den rette for dig, afhænger af, hvor meget der skal løftes.

De første uger efter operationen skal du bære støttebh døgnet rundt, og du skal undgå tunge løft og hård fysisk aktivitet. Du må godt tage bh’en kortvarigt af, når du skal i brusebad. De fleste er tilbage i stillesiddende arbejde efter en til to uger, mens fysisk krævende arbejde kan kræve længere tid.

Aktuelle priser

Priserne for brystløft og for brystløft kombineret med implantat finder du på vores prisside under brystoperationer. Her kan du også læse om vores finansieringsmuligheder, hvis du ønsker at fordele betalingen over flere måneder. Det er altid de priser, der står på prissiden, der gælder.

Tryghed gennem erfaring og garanti

Alle brystløft hos Amalieklinikken udføres af speciallæger i plastikkirurgi. Vores speciallæger har bred baggrund fra blandt andet Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, og vi har mere end 25 års erfaring inden for kosmetisk plastikkirurgi. Vores speciallæger har gennem mange år deltaget i TV3 programmet Mit Plastikmareridt, hvor vi har hjulpet mere end 300 patienter med at korrigere tidligere forløb. Det er erfaringer, vi trækker på, i vurderingen af den enkelte patient.

Ved brystløft kombineret med implantater er du også dækket af Amaliegarantien, som omfatter både kapselgaranti og rupturgaranti. Det er noget, plastikkirurgen gennemgår med dig i forundersøgelsen.

Book en forundersøgelse

Ønsker du klarhed over, hvad et brystløft vil koste i din konkrete situation? Kontakt os her og book en forundersøgelse. Vi tager os god tid til at lytte, undersøge og vejlede, og du får en konkret pris og en plan, før du tager beslutningen.