Generelt om brystløft

Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et brystløft kan i den situation være en god løsning eventuelt i forbindelse med brystforstørrelse (se også under 
brystforstørrelse med implantater).

Har man relativt store bryster der hænger, er det som regel nødvendigt at foretage en brystreduktion samtidigt med brystløftet, idet man ellers ikke vil kunne opnå et smukt og harmonisk resultat.

Ved et løft flyttes brystvorteområdet op til den naturlige og ønskede placering på brystet, samtidigt med at brystet strammes op ved at fjerne den overflødige hud. Alle arrene ved et brystløft vil blive placeret under og omkring brystvorten. Afhængigt af hvor udtalt brystet hænger, kan der anvendes forskellige teknikker, hvor der ved det mindste brystløft alene kommer ar rundt om brystvorten, medens et stort brystløft vil medføre ar også under brystvorten.

Før og efter et stort brystløft.

Figur 1. Før og efter et stort løft med reduktion, der ses ar omkring brystvorte og i midtlinjen. Der kan eventuelt være ar under brystet, som ikke ses, når man står op.

Et lille brystløft giver kun ar omkring brystvorten

Figur 2. Lille løft med ar omkring brystvorten. (Round block teknik)


Dette indhold kræver, at du accepterer cookies. Klik her, for at acceptere cookies og se denne video.

Da mulighederne for at kunne amme et barn kan påvirkes ved et brystløft, bør dette indgå i dine overvejelser, før du beslutter dig for en operation. Hvis du har født og ammet et barn, skal der gå mindst 6 måneder efter ophør af amning, før du kan opereres. Et brystløft foregår enten i lokal bedøvelse ambulant eller i fuld bedøvelse, hvor du er indlagt på klinikken til dagen efter operationen.

Man bør ikke være væsentligt overvægtig når man skal have foretaget et brystløft, i praksis betyder dette at BMI ikke må være over 30 (BMI beregnes ud fra højde og vægt BMI = vægt/højde x højde). BMI-Beregner.

Hjælp til vægttab

Hvis BMI er 27 eller højere kan man få medicinsk hjælp til vægttabet. Vi samarbejder med en velrenommeret medicinsk vægttabsklinik, Rinnovo, som har forskellige “pakkeløsninger”, man kan købe. Du kan kontakte Rinnovo for en gratis telefonkonsultation og downloade deres flyer her.