En vellykket øjenlågsoperation afhænger ikke kun af selve indgrebet, men også af hvordan du passer på dig selv efterfølgende. Her er de vigtigste råd til at sikre den bedste heling og det flotteste resultat.
Forbered dig hjemmefra
Sørg for at have alt klar inden operationen. Hvis du normalt bruger kontaktlinser, skal du have dine briller klar, da du ikke kan bruge kontaktlinser den første uge. Arranger transport hjem, da du ikke bør køre selv efter operationen.
De første 24 timer
Køling er afgørende de første timer. Læg isposer på øjnene 10 til 15 minutter ad gangen med 1 times mellemrum. Dette reducerer hævelse og ubehag betydeligt.
Hvil dig, men du behøver ikke ligge helt stille. Undgå at bøje dig forover eller løfte tungt, da dette kan øge trykket i hovedet og forværre hævelsen.
Sov med hovedet hævet
De første nætter bør du sove med hovedet let hævet, for eksempel ved at bruge en ekstra pude. Dette hjælper væske med at dræne væske væk fra ansigtet og reducerer morgenhævelse.
Aktivitet og motion
Du kan gå små ture allerede samme dag som operationen. Let aktivitet er faktisk godt for kredsløbet og kan fremme helingen.
Vent med løb i 1 uge. Mere krævende sport som styrketræning og boldspil bør du vente med i 4 uger.
Svømning i pool eller havvand bør du tidligst gøre når arret er helet helt op.
Undgå at gnide i øjnene
Det kan være fristende at gnide eller røre ved øjnene, især hvis de klør under helingen. Modstå trangen, da dette kan forstyrre helingen og øge risikoen for infektion.
Hvis øjnene føles tørre eller irriterede, kan du bruge kunstige tårevæske som anbefalet af klinikken.
Arpleje er vigtig
Når stingene er fjernet, kan du begynde at behandle arrene. Påfør arplejeprodukter 2 gange dagligt i 3 måneder for at opnå de mindst synlige ar.
Beskyt arrene mod solen med solcreme faktor 50 eller mere. Sol kan gøre arrene mørkere og mere synlige, så dette er særlig vigtigt det første år.
Vær tålmodig med resultatet
Det tager tid at se det endelige resultat. Hævelsen kan være mest udtalt de første par dage og aftager gradvist over 1 til 2 uger. Det fulde resultat kan vurderes efter 3 til 6 måneder.
Arrene fortsætter med at modne og blive mindre synlige over 1 til 2 år. Følg arplejeanbefalingerne for det bedste kosmetiske resultat.
Hvornår skal du kontakte klinikken?
Kontakt straks klinikken hvis du oplever tiltagende smerte, kraftig eller tiltagende hævelse, tegn på infektion som rødme, varme eller pus, feber, eller synsforstyrrelser.
Det er altid bedre at ringe og spørge end at vente hvis du er i tvivl om noget er normalt.
Kort opsummering
Køl med isposer de første dage. Sov med hovedet hævet. Undgå at gnide i øjnene. Start med gåture samme dag, vent med løb i 1 uge, og krævende sport i 4 uger. Plej arrene med specialprodukter i 3 måneder og brug solcreme faktor 50+.
Kontakt os hvis du har spørgsmål til dit efterforløb. Vi er her for at hjælpe dig til det bedste resultat.
