Hvad må du efter operationen

Generelt skal du lytte til din krops signaler. Hvis noget er ubehageligt eller gør ondt, skal man undlade at gøre det. Du kan begynde at gå små ture allerede dagen efter operationen, men motion i form af løb og cykling skal du vente 1-2 uger med. Mere krævende sportsaktivitet kan du først påbegynde efter 4-6 uger.

Det er din egen vurdering, hvornår du kan køre bil, men af sikkerhedsmæssige årsager skal du være sikker på, at du kan reagere optimalt i enhver situation. Dette betyder, at det ikke er tilrådeligt at køre bil, så længe du har smerter.

Kropsbandagen skal du beholde på den første uge, derefter kan du brusebade dagligt, men skal sørge for at bandagen genanbringes, så den giver et let tryk.

Vi anbefaler, at du anvender Micropore plaster på arrene i 3 måneder (du får plaster med fra klinikken). Dette menes at give pænere ar og beskytter samtidigt mod solen. Når du ikke længere anvender plaster på arrene, skal du smøre med solcreme faktor 30 eller mere, når arret udsættes for sol.


Fedtsugning: Hvad må jeg efter en fedtsugning?

Fedtsugning: Hvordan beskytter jeg arrene efter en fedtsugning?

Fedtsugning: Hvornår må jeg begynde på arbejde igen efter en fedtsugning?