Generelt om brystforstørrelse (BFO) med implantater

En brystforstørrelse kan enten foretages med brystimplantater eller med dit eget fedtvæv. Teknikken med eget fedtvæv kan du læse om under brystforstørrelse med eget fedt.

Der kan være forskellige årsager til, at en kvinde ønsker en brystforstørrende operation. Hos unge kvinder skyldes det oftest, at brysterne opleves for små i forhold til kroppens øvrige dimensioner. Hos mere modne kvinder er der ofte tale om, at brysterne er blevet mindre og eventuelt slappe efter fødsler og amning.
Endelig kan stor forskel på brysterne være årsag til, at man ønsker korrektion. Uanset årsagen kan en brystforstørrelse med brystimplantater være en god løsning, men der er mange forhold, man grundigt skal overveje, før beslutningen om en operation træffes.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at foretage et brystløft inden eller samtidigt med den brystforstørrende operation. Du kan læse mere om brystløft her.


Eksempel på resultat efter BFO med anatomiske implantater.


På Amalieklinikken i København lægger vi stor vægt på, at slutresultatet bliver harmonisk i forhold til kroppens øvrige dimensioner samtidigt med, at sikkerheden skal være i top. Det er vores holdning, at de skærefaste brystimplantater enten runde eller dråbeformede bedst kombinerer ønsket om optimalt resultat og størst sikkerhed.

På Amalieklinikken har vi valgt kun at anvende implantater fra Mentor.  

Vi har fravalgt at tilbyde et billigere produkt, idet vi mener, det er et meget dårligt sted at spare penge. Vores beslutning bygger på, at vore plastikkirurger har op til 25 års erfaring med Mentor implantater.

Mentor har været på markedet i over 40 år og har derfor en stor og omfattende videnskabelig dokumentation, der betyder, at vi kender data for ruptur af implantater og kapseldannelse med en meget lang tidshorisont. Dette er årsagen til, at Mentor sammen med Natrelle er de eneste implantater på det Europæiske marked, der er godkendt af FDA til brug i USA, hvor kravene til dokumentation er meget større end i Europa.

Jens Jørgen Elberg fortæller om forskellige typer brystimplantater

Dette indhold kræver, at du accepterer cookies. Klik her, for at acceptere cookies og se denne video.

Mentor implantater findes i forskellige grader af fasthed kaldet cohesive I, II og III. Cohesive II og III er skærefaste implantater med en væsentlig lavere risiko for ruptur og kapseldannelse og derfor med en meget længere holdbarhed (op til 25 år i stedet for 10 år  som ved cohesive I).

Mentors cohesive III implantater er anatomiske eller dråbeformede, og disse implantater spiller en vigtig rolle i vores tankegang på Amalieklinikken, idet disse implantater kan løse en række problemer, som ikke kan løses med runde implantater. Dette kan være i situationer, hvor man tænker, at et brystløft er nødvendigt. Her kan anatomiske implantater i mange tilfælde løse problemet uden løft. Hos kvinder med meget små bryster giver anatomiske implantater også et mere naturligt resultat end runde implantater.

Indenfor de seneste år har man fundet, at en sjælden form for lymfekræft kaldet BIA-ALCL formentlig opstår på grund af overfladebehandlingen (tekstureringen) af implantater. Mentors overflade teksturering (Siltex), som er meget fin, har vist sig at have en ekstrem lav risiko for at medføre denne sygdom (1:60.000) sammenlignet med andre implantattyper, hvor overfladetekstureringen er mere grov (1:3.500).

Indenfor de sidste par år er et nyt implantat, Motiva blevet markedsført og anvendes af en del klinikker i Danmark. På Amalieklinikken har vi valgt ikke at tilbyde dette implantat, da man kun har ca. 8 års erfaring med produktet, og dette er alt for lidt til at kunne udtale sig om risikoen for ruptur og kapseldannelse. Motiva er et blødt implantat, og erfaringen fra bløde implantater er, at de har en høj risiko for ruptur og dermed også kapseldannelse, men dette vil først vise sig efter 10-20 år. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for langtidsresultater ved brug af Motiva implantater.

Dette indhold kræver, at du accepterer cookies. Klik her, for at acceptere cookies og se denne video.

Amaliegarantien

Vores plastikkirurger har mange års erfaring med brug af Mentor brystimplantater, og de har foretaget mere end 4000 brystforstørrende operationer med disse implantater. Det er vores klare oplevelse, at komplikationsfrekvensen er lavere end ved andre produkter, især når det drejer sig om kapseldannelse. På dette grundlag tilbyder vi alle, der får foretaget en brystforstørrende operation med Mentor brystimplantater, et Garantibevis – AmalieGarantien – som sikrer:

  • Alle kontroller i forbindelse med problemer indtil 10 år efter den brystforstørrende operation er gratis
  • 5 års garanti for gratis operation ved kapseldannelse
  • 10 års garanti for gratis implantatskift ved ruptur af bløde runde brystimplantater (cohesive I)
  • 25 års garanti for gratis implantatskift ved ruptur af skærefaste brystimplantater (coh. II + III)

Med dette garantibevis giver Amalieklinikken markedets største sikkerhed og tryghed i fremtiden uden ekstrabetaling. 

En brystforstørrende operation foregår i fuld bedøvelse med efterfølgende overnatning i klinikken til næste dag. Dette er ligeledes inkluderet i prisen. Da vi på Amalieklinikken ikke vil gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og tryghed for dig, er den pris, vi opgiver for operationen, den samlede pris du kommer til at betale. 

Hvis du er over 35 år, anbefaler vi, at du får foretaget en mammografi inden den brystforstørrende operation. Hvis du tidligere har fået foretaget en mammografi, bør denne højst være 12 måneder gammel